Atmosfærens gasser og klimagasser

Atmosfærens gasser og klimagasser

I denne aktivitet skal eleverne bygge molekylemodeller af de mest almindelige gasser i vores atmosfære.

Samtidig finder du informationer om de enkelte gasser. F.eks. hvor langt tid det tager før den er nedbrudt, og svar på hvornår en gas egentligt er en klimagas.

Download aktiviteten her: Atmosfærens gasser og klimagasser

CO2

Afbrændingen af fossile brændstoffer har givet en øget mængde CO₂ i atmosfæren. Før industrialiseringen var indholdet 540 gigaton kulstof. I dag er dette tal steget til 800 gigaton. En gigaton er det samme som en milliard ton.

I marts 2015 var den gennemsnitlige koncentration af CO₂ i atmosfæren på 400 ppm (parts per million). Det svarer til 0,04%, og den stiger med 2 ppm om året.

Stigningen af CO₂ i atmosfæren har også betydet, at der er konstateret en stigning af CO₂ i havvandet. Havet optager ca. 25% af den CO₂, vi udleder til atmosfæren. Når CO₂ reagerer med havvand, dannes der kulsyre i en proces, der kaldes havforsuring.

Solen sender kortbølget lys igennem atmosfæren, som rammer jorden og opvarmer overfladen. Jorden sender varmen tilbage ud mod rummet som langbølget varmestråling (infrarød stråling).

Et CO₂‑molekyle består af et kulstofatom og to iltatomer. Denne sammensætning gør, at molekylet kan vibrere på måder, så det passer præcis med energien i den infrarøde varmestråling. CO₂‑molekylet opsuger derfor energien. Denne varmeenergi sendes tilbage i alle retninger, når molekylets vibrationer langsomt ophører.

Atmosfærens indhold af oxygen og nitrogen reagerer ikke på denne varmestråling. Derfor fungerer CO₂ som et tæppe, der holder på varmen. Jo mere CO₂ der er i atmosfæren, jo tykkere er tæppet.