Ørsteds berømte forsøg

Elektromagnetisme

Ørsteds berømte forsøg

Hans Christian Ørsted er født i Danmark i 1777. Han blev professor ved Københavns Universitet i 1806. I 1812 forudsagde han, at elektrisk strøm burde have en magnetisk virkning. Den magnetiske virkning opdagede han i 1820.
Ørsted sendte strøm igennem en ledning. Under ledningen havde han anbragt et kompas. Da han sendte strøm igennem ledningen, gav kompasnålen et udslag. Han fandt ud af, at når ledningen var tyk, og der derfor kunne komme mere strøm igennem, så var udsvinget større, end når han brugte tynde ledninger. Hans opdagelse vakte stor begejstring i de naturvidenskabelige miljøer i Europa.
En af Ørsteds gode venner var H. C. Andersen. Andersen sendte sine små eventyr til Ørsted, som skrev tilbage "Andersen , Deres romaner og Deres skuespil vil gøre dem verdensberømt. Men de små historier, De nu har skrevet, vil gøre dem udødelig". H. C. Andersen svarede tilbage, at perspektiverne i elektromagnetismen ville gøre Ørsted udødelig.

En forsker, der arbejdede intenst på at beskrive fænomenet, var Michel Faraday. Faraday kom efter mange år og mange tusinde eksperimenter frem til, at elektromagnetismen måtte være en form for bølge, men han kunne ikke bevise det. En ung skotsk matematiker James Clerk Maxwell (1831 - 1879) troede på Faraday, og de indledte et mangeårigt venskab. James Clark Maxwelle fremsatte i 1873, hvad der i dag kendes som Maxwells ligninger. Ud fra ligningerne kunne han bevise Faradays påstand om, at elektromagnetiske bølger bevæger sig med lysets hastighed, og at lys er bølger. Hans ligninger dannede senere grunden for arbejdet inden for områder som den specielle relativitetsteori og kvantemekanik.




Du skal i dette forsøg gentage Ørsteds berømte forsøg. Du skal sende strøm gennem en ledning for at påvise, at en elektrisk strøm påvirker en kompasnål.



Download forsøget her: Ørsteds berømte forsøg

Kommentarer