Vejr og klima - drivhuseffekten (1)

I alle forsøg, hvor du skal lave kemiske reaktioner, SKAL du bruge BESKYTTELSESBRILLER OG FORKLÆDE.

Gennemsnits-temperaturen på vores jord er 15 ^oC. I Danmark er den lidt lavere, fordi vi ligger langt mod nord. Danmarks gennemsnitstemperatur er 7,7 ^oC. Som du kan se af nedenstående grafik fra DMI, er temperaturen i Danmark steget med 1,5 ^oC siden 1870.

Klimaforskere tror, at det specielt skyldes vores høje udledning af CO₂. Det meste CO₂ i atmosfæren ligger i ca. 40-50 km højde som en dyne. CO₂ holder på varmen, og var der ikke et lag af CO₂ og andre drivhus-gasser, ville jorden være ca. 33 ^oC koldere.

Drivhus-gasserne lader solens kortbølgede stråler trænge igennem. Når de rammer jorden, bliver de lavet om til kortbølgede stråler og varme. Drivhus- gasserne har en tendens til at holde på de kortbølgede stråler, så temperaturen stiger. Præcis hvad der sker i et drivhus. Her er det drivhus-glasset, der spærrer varmen inde.

Så vi ville ikke overleve, hvis ikke der var drivhusgasser, men forskerne slår alarm, fordi gennemsnitstemperaturen på jorden stiger. "Dynen er blevet for godt polstret". 

Du skal i dette forsøg undersøge, om der er en sammenhæng mellem CO₂  i atmosfæren og temperaturen. 

Følg også processen efter, at du har slukket for en eventuel lampe. Hvilken flaske afkøles langsomst


Download forsøget her: Drivhuseffekten (1)

I forsøget skal du først sende varmestråling igennem de to flasker. Den atmosfæriske gas og CO2 gassen opvarmes derfor. Det interessante i forsøget er, hvor hurtigt gasserne afkøles efter belysningen. Her afkøles den atmosfæriske gas hurtigst. Hvor CO2 gassen holder bedre på varmen,

Solen sender kortbølget lys igennem atmosfæren, som rammer jorden og opvarmer overfladen. Jorden sender varmen tilbage ud mod rummet som langbølget varmestråling (infrarød stråling).

Et CO₂‑molekyle består af et kulstofatom og to iltatomer. Denne sammensætning gør, at molekylet kan vibrere på måder, så det passer præcis med energien i den infrarøde varmestråling. CO₂‑molekylet opsuger derfor energien. Denne varmeenergi sendes tilbage i alle retninger, når molekylets vibrationer langsomt ophører.

Atmosfærens indhold af oxygen og nitrogen reagerer ikke på denne varmestråling. Derfor fungerer CO₂ som et tæppe, der holder på varmen. Jo mere CO₂ der er i atmosfæren, jo tykkere er tæppet.