I alle forsøg hvor du skal lave kemiske reaktioner, SKAL du
bruge BESKYTTELSESBRILLER OG FORKLÆDE.
Gennemsnits-temperaturen
på vores jord er 15 oC. I Danmark er den lidt lavere, fordi vi
ligger langt mod nord. Danmarks gennemsnitstemperatur er 7,7 oC. Som
du kan se af nedenstående grafik fra DMI, er temperaturen i Danmark steget med
1,5 oC siden 1870 (se selve forsøgsteksten).
Klimaforskere tror, at det specielt skyldes vores høje
udledning af CO2. Det meste CO2 i atmosfæren ligger i ca.
40-50 km højde som en dyne. CO2 holder på varmen, og var der ikke et
lag af CO2 og andre drivhus-gasser, ville jorden være ca. 33 oC
koldere.
Drivhus-gasserne lader solens kortbølgede stråler trænge
igennem. Når de rammer jorden, bliver de lavet om til kortbølgede stråler og
varme. Drivhus- gasserne har en tendens til at holde på de kortbølgede stråler,
så temperaturen stiger. Præcis hvad der sker i et drivhus. Her er det
drivhus-glasset, der spærrer varmen inde.
Så vi ville ikke overleve, hvis ikke der var drivhusgasser,
men forskerne slår alarm, fordi gennemsnitstemperaturen på jorden stiger.
"Dynen er blevet for tyk".
Du skal i dette forsøg undersøge, om der er en sammenhæng
mellem CO2 i atmosfæren og temperaturen.
Dette
forsøg egner sig også godt til indendørs afvikling.
Download forsøget her: Drivhuseffekten (2)
Solen sender kortbølget lys igennem atmosfæren, som rammer jorden og opvarmer overfladen. Jorden sender varmen tilbage ud mod rummet som langbølget varmestråling (infrarød stråling).
Et CO₂‑molekyle består af et kulstofatom og to iltatomer. Denne sammensætning gør, at molekylet kan vibrere på måder, så det passer præcis med energien i den infrarøde varmestråling. CO₂‑molekylet opsuger derfor energien. Denne varmeenergi sendes tilbage i alle retninger, når molekylets vibrationer langsomt ophører.
Atmosfærens indhold af oxygen og nitrogen reagerer ikke på denne varmestråling. Derfor fungerer CO₂ som et tæppe, der holder på varmen. Jo mere CO₂ der er i atmosfæren, jo tykkere er tæppet.
Kommentarer