Arkimedes-skruen


Lav din egen Arkimedes-skrue

Arkimedesskruen har mange navne. Den er også kendt under navnene Arkimedes-sneglen, Arkimedes spiral eller blot skruepumpen.
Arkimedes kom fra byen Syrakus. Han levede i det 3. århundrede f.Kr. (287 f.Kr. til 212 f.kr.). Han var matematiker, ingeniør, filosof og meget andet. Han blev dræbt af en romersk soldat efter at have afvist soldaten med ordene "forstyr ikke mine cirkler".
Måske har du lavet forsøgene, der handler om Arkimedes lov og guldkronen, eller Arkimedes og vægtstangen.
En anden af hans opfindelser er Arkimedesskruen. Det er en pumpe-maskine, der lige siden den blev opfundet, har været brugt til at pumpe vand op fra f.eks. minegange, til kunstvandings-anlæg, og i dag i affaldskværne og bagerens mel-silo. En af grundene til dens popularitet er, at den er simpel at fremstille, den er billig, kan betjenes af en person, og så er den nem at reparere, hvis den går i stykker.



I denne aktivitet skal du lave din egen Arkimedes-skrue og flytte noget vand fra et lavt punkt til et højere.


Download aktiviteten her: Arkimedes-skruen

Kommentarer