Kemisk analyse - salte / ioner / metaller

Kemisk analyse af salte / ioner /metaller

Salte er en meget stor gruppe af kemiske stoffer, der har en række fælles egenskaber.
I tør form er de faste, og danner krystaller.
Opløst i vand danner de frie ioner(de "svømmer" rundt blandt hinanden uden at "finde sammen", og kan derved transportere strøm/elektroner), som derved giver vandet elektrisk ledningsevne.

Molekylet bindes sammen ved, at de forskellige grundstoffer enten er negativ ladet eller positiv ladet. Bindingen kaldes en ion-binding. Den fungerer på den måde, at metallerne og ikke metallerne giver og tager elektroner ved hinanden, så den yderste elektronskal enten bliver fyldt, eller forsvinder.
Metallerne afgiver altid elektroner, derfor bliver de positiv ladede. Ikke-metallerne modtager altid elektroner, derfor bliver de negativ ladede. I det periodiske system på sidste side kan du se, hvilke grundstoffer, der hører til gruppen af "metaller", og hvilke der hører til gruppen af "ikke-metaller".
De positiv ladede ioner kaldes for kat-ioner. De negative ladede ioner kaldes for an-ioner.
Når du skal analysere et salt, skal du derfor lede efter de ioner, saltet er sammensat af.
De positiv ladede metaller finder du frem til ved at kikke på flammefarven.
De negativ ladede "ikke-metaller" er lidt vanskeligere at komme frem til.

Du skal i denne aktivitet, analysere forskellige salte og finde frem til, hvilke grundstoffer saltet er sammensat af


Download aktiviteten her: Kemisk analyse - salte / ioner

Kommentarer