Luft - opdagelsen af luft

Luft

Opdagelsen af luft

For et par tusinde år siden sad der en græker på Sicilien og studerede vandure. Han hed Empedokles (ca. 490 - 430 f. Kr.) Han gik meget op i brugen af et specielt vandur kaldet en klepsydra. Det er en kugleformet beholder med en lang tud og små huller på undersiden. Når den blev sænket ned i vand, blev den helt fyldt med vand, og når man tog den op, blev den tømt.
Det Empedokles bemærkede var, at hvis man holdt en finger for tuden inden man kom den ned i vandet, ville den ikke fyldes. Hvis man fyldte den med vand, og holdt en finger for tuden, så ville den ikke tømmes. Han forklarede det med, at der måtte være noget usynligt inde i vanduret, der forhindrede uret i at blive fyldt. Han havde dermed opdaget den gas, vi kalder luft.
Du skal i dette forsøg gøre Empedokles kunsten efter. Du skal opdage luft.





Download aktiviteten her: Luft - opdagelsen af luft

Kommentarer