Temperatur - Molekyle-hastighed

Når du måler temperaturen med et termometer, måler du i virkeligheden gennemsnits-hastigheden på de molekyler, det stof du måler, består af.

I 1742 lavede den svenske fysiker Anders Celsius en temperatur-skala, hvor vand frøs ved 100 grader og kogte ved 0 grader, altså modsat den skala vi bruger i dag. Skalaen blev i 1747 vendt om til den, vi kender i dag, hvor vand fryser ved 0 grader og koger ved 100 grader.

Siden 1954 er vands formelle frysepunkt meget tæt på 0 grader, mens kogepunktet "kun" er 99,984 grader ved 1 atmosfæres tryk.

Op igennem tiden har der været forskellige temperaturskalaer, hvoraf nogle stadig bruges. Den mest almindelige er den skala, vi bruger (Celsius skalaen).

I USA og andre engelsktalende lande bruges Fahrenheit-skalaen (F) Kelvin skalaen (K) begynder ved det absolutte nulpunkt (-273,15 grader ). Det er den lavest tænkelige temperatur. Her er al bevægelse af molekylerne stoppet. Alt står stille. De fleste fysik- og kemiformler bruger kelvin-skalaen. Skalaen er opkaldt efter fysikeren William Thomsen, der senere blev adlet, og fik navnet Lord Kelvin.

Temperatur handler om hastighed af molekyler. I dette forsøg skal du undersøge, om der er mest fart på i koldt vand eller varmt vand.

Download aktiviteten her. Temperatur - molekylehastighed