Hestekastanie
Der er flere bud på navnet. Et bud er, at hestekastanie er
et mere nedsættende navn en ægte kastanie, da frugten/frøet ikke kan spises. Et
andet er, at frugten har været brugte mod kolik hos heste. Et tredje bud er, at
stilkenden efterlader et ar på grenen, der ligner en hestesko med sømhuller.
Hesteskoen kan også ses på selve stilkenden.
Træet hører oprindeligt til i Asien, og kom til europa i
1500-tallet. Ved Den Reformerte Kirke i København, står resterne af et kastanietræ,
der blev plantet ved kirkens indvielse i
1690.
Træet har været anvendt til alt fra tallerkener, køkkenborde,
trækul til krudt, hatteforme og bygningstømmer. I husholdningen har man brugt
et udtræk fra de knuste frugter som vaskemiddel til uldtøj. De knuste frugter var fortræffelige som
hårshampoo. Under 2. verdenskrig gjorde man forsøg med at bruge frugten til vaskepulver,
kaffeerstatning samt som marcipanerstatning. Barken blev brugt til farvning af
uldtøj. Barken farver gyldenbrunt.
Mod sygdomme var kastanien også anvendelig. Malede man
frugten til mel, var den god til fedning af høns, og fik koen og fåret
kastanier, var de beskyttede mod mund- og klovsyge.
I gamle dage havde folk med gigt kastanier i lommen, da de
"trækker gigt, og man skal knuge dem ofte". Det var almindeligt at
bønder, fiskere og søfolk gik med kastanier i lommen.
En tilfældigt funden kastanie værner mod smitsomme sygdomme
og uheld.
Husk også at næste gang du laver kastaniedyr, så skal
kastanien gnides i næsefedt, så skinner den nemlig ekstra flot.
Download den gode historie her: Kastanie - den gode historie
Kommentarer