Istiden
Isen breder sig
For 500 millioner år siden var hele jorden dækket af is. Livet i form af encellede organismer ventede i sprækker og ved varme kilder dybt på havets bund. Chancen kom. For 50 millioner år siden var temperaturen 12 grader celsius varmere end i dag. Jordens bane havde ændret sig, og med det varmere vejr eksploderede livet i den kambriske eksplosion, og dermed også en ændring af CO2 indholdet i atmosfæren, der yderligere accelererede temperatur-stigninger.
De sidste 2,6 millioner år har der på kloden været ca. 40 istider med temperatursvingninger på 6 graders celsius. Den sidste istid vi har haft i Europa, var Weichel-istiden. Den begyndte for 117000 år siden, og sluttede for omkring 11700 år siden. Der var flere is-fremstød i løbet af istiden. Det sidste og største fremstød kom fra henholdsvis Norge, Sverige og Baltikum. Det er Weichel-istiden, der har sat størst aftryk på den landskabsdannelse, vi ser i Danmark i dag.
Der er specielt fire årsager til istider. Pladetektonik, forholdene omkring Milankovitch teori, albedoeffekten og CO2 indholdet i atmosfæren.
Milankovitch teori handler om jordens bane omkring solen, og jordens hældning. Dernæst giver store kontinenter muligheden for mere is og derfor større albedo. Den største landmasse findes på den nordlige halvkugle. Den sidste årsag er, at koldt vand kan indeholde mere CO2 end varmere vand. Det betyder en mindre mængde CO2 i atmosfæren med deraf følgende påvirkning af drivhuseffekten.
Generelt kan man sige, at ved en istids opståen, falder der mere sne om vinteren, end der kan nå at smelte om sommeren. Derfor bliver laget af is tykkere og tykkere og tungere og tungere. Vægten af isen ved sidste istid pressede alt nedad. Alene Nordjylland har siden afslutningen hævet sig ca. 200 meter, og hæver sig fortsat hvert år ca. 1,87 mm. I Esbjerg er stigningen 0,61 mm hvert år.
Men hvorfor kan vi i dag finde sten på de danske strande (Rombeporfyr), der oprindeligt kommer fra et fjeld ved Oslo i Norge. Hvordan er de kommet herned?
Forklaringen er simpel. Vægten af sneen øges, og det øgede tryk presser sneen sammen til is. Denne is kan på grund af fjeldene (bjerge i Norge) kun bevæge sig én vej - mod Danmark.
Kommentarer