Bellis (Tusindfryd)
Bellis er meget almindelig i hele Danmark. Navnet tusindfryd sigter lidt efter, at den er så almindelig. I gamle dage (1600-tallet) blev planten også kaldt for tusinddyd. Den blev som mange andre forårsplanter spist for at bevare et godt helbred, og man vidste, at den først blomstrede når storken var ankommet.
Inden for lægekunsten lavede man te af planten, som blev brugt mod forstoppelse. Destilleret vand af planten blev brugt mod kolera og blæner i munden.
De grønne blade blev lagt på betændte sår, og et svedebad med en dekort af tusindfryd og agermåne var godt for lamme lemmer.
Tusindfryd er nævnt i farmakopeen i 1772. Den blev mest brugt mod forstoppelse ved, at man lavede en te af planten. Den har ligeledes været brugt mod tuberkulose. På Færøerne blev blomsten spist mod indvoldsorm.
Der er også knyttet noget mystik til planten. I 1885 nævnes det, at hvis man spiser den første tusindfryd man ser, da får man ikke feber (malaria).
Download beskrivelsen her: Bellis (tusindfryd)
Kommentarer