Bynke - den gode historie

 

Bynke

Bynke er en meget almindelig plante. Stænglen er rødbrun, og planten bliver mellem 60 og 120 cm høj. Den har haft navne som malurt, gråskæg, sonælde og bynkæ. Bynkæ kommer af svensk, og betyder groft ukrudt. Selv om bynken i gamle dage blev betegnet som en besværlig ukrudt, blev den også brugt som markør for, om jorden var tilpas fugtig og frugtbar.

Bynke kaldtes i gamle dage for fattigmandspeber. Planten er i familie med blandt andet strand malurt og estragon. Den har en kraftig smag af peber.

Som lægemiddel har planten været brugt i mange sammenhænge fra hovedpine, malaria, som


vanddrivende middel, hoste og slimløsende, beskyttelse mod giftige dyrebid til problemer med fødderne.

Planten har også været meget brugt i forbindelse med svangerskab og fødsler. Kunne en kvinde ikke føde, skulle hun drikke et eddikeafkog af planten. Virkede dette ikke, skulle der bindes en kogt urt omkring navlen (1400-tallet).

Kan en kvinde ikke blive gravid, bør hun komme bynke i sin mad. Saften blandet med spidskommen blev brugt mod smerter efter fødslen.  

Planten har også været brugt som magisk værn mod troldom. Sankt Hans aften stak man bynkegrene ind i stråtaget lige over døren, for at afværge trylleri og andet djævelskab (1648). Denne fremgangsmåde hjalp også, hvis koen ikke gav nok fløde i mælken.

Planten farver grågrønt.


Download beskrivelsen her: Bynke

Kommentarer