Kodriver

 

Navnets oprindelse er ukendt, men planten beskrives i bøger helt tilbage til 1500-tallet. Den blomstrer omtrent på det tidspunkt, hvor køerne plejer, at komme på græs. Hvilket er  omkring april måned.

I 1534 omtales den som Sankt Peders urt. Ifølge en katolsk legende tabte Sankt Peder sit nøgleknippe ned på jorden. Hvor den faldt, spirede den blomst frem, der åbnede porten til vårens blomstervrimmel.

Blomsten har blandt andet også heddet Sankt Peders nøgle, nøgleblomst og Marienøgle.

I sygdomsbekæmpelsen har den været flittigt  brugt. Blandt andet mod hovedpine, gigt og kramper. De unge kvinder, der ville have et skønt ansigt, skulle vaske deres ansigt i vand, der havde kogt sammen med blomsten (1546).

Som for mange andre blomster beskyttede kodriveren også mod malaria. Spiste man de tre første fundne kodriver, og tre gange sagde kobol, kobol, kobol befri mig fra æ kol, var man beskyttet.

Ydermere gjaldt det, at når man om foråret så den første kodriver, da måtte man gøre sig et ønske.

Stæren bruger kodriveren i dens redemateriale, da den holder lusene væk.    

 

Download aktiviteten her: Botanik - Kodriver