Statisk elektricitet - frastødning og tiltrækning

 Der er stoffer, der når de gnides, beholder den elektriske egenskab i noget tid. Når det sker, taler man om statisk elektricitet. Du har sikkert oplevet statisk elektricitet, når du har redt dit hår. 

I dette forsøg vil plastikstrimlerne frastøde hinanden, når de hænger frit. Det gør de, fordi de har samme elektriske ladning. Når du bevæger din hånd ind mellem de to plastikstrimler, tiltrækkes strimlerne til din hånd, fordi du har en anden elektrisk ladning. Man siger, at den elektriske ladning enten kan være plus (+) eller minus (-).

To ens ladninger frastøder hinanden, mens to forskellige ladninger tiltrækker hinanden.

Forsøget virker bedst, hvis luftfugtigheden er lav.


Du skal i denne aktivitet lave et forsøg, der viser en statisk elektricitet, og at to ens ladninger frastøder hinanden, og to forskellige ladninger tiltrækker hinanden..


Download aktiviteten her: Statisk elektricitet - frastødning og tiltrækning

Kommentarer