Gå videre til hovedindholdet

ForsøgsPortalen

Søg i denne blog

Tilstandsformer og tilstandsændringer - sætninger

den november 29, 2021

Hent link
Facebook
X
Pinterest
Mail
Andre apps

Download sætningerne her: Tilstandsformer og tilstandsændringer - sætninger

formler og sætninger fysik tilstandsformer udvidelse vand

Hent link
Facebook
X
Pinterest
Mail
Andre apps

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag

Plastik - syreregn og afbrænding af plastik

Plastik i miljøet Af al den olie, der bliver hentet op af undergrunden, bruges ca. 3 % til at lave plastik. Ud af 100 liter olie kan man f.eks. fremstille 15 spande eller 12 cykeldæk. Meget af den plastik vi bruger ender på forbrændingen, og det brænder godt. Hvis du kikker på formlerne for polyethen (PE) og polypropen (PP) vil der under forbrænding kun dannes H 2 O og CO 2 . Problemet opstår når Polyvinylchlorid (PVC) afbrændes. Ud over H 2 O og CO 2 udvikles der også saltsyre (HCl). Saltsyren bidrager til syreregn. Når PVC brænder, udvikles der også dioxin, som er et af de farligste miljøgifte, der findes. Ved Beilsteins prøve skal du bruge en kobber-tråd. Kobber som grundstof lyser ikke grøn ved en flammetest. Det gør kobber-ionen til gengæld. Kobber og klor danner en sammensat ion, og flammen bliver grøn. I dette forsøg skal du afbrænde forskellige plasttyper, på jagt efter PVC. Download aktiviteten her: Plastik - syreregn og afbrænding af plastik

Tungen - smagssansen

Tungen Smags-sansen Tungen har ca. 5000 smagsløg. De opfanger smagen af det du har i munden. Tungen kan opfatte fem forskellige smage. Det er sur, sød, salt, bitter og umami. Hvert smagsløg har 50 - 100 celler, der hver er specialiseret til at genkende en af grundsmagene, og sende besked til hjernen om, hvilken smag den smager. Forrest på tungen er der flest smagsløg, der kan smage sødt og salt, mens der bag på tungen er flest, der kan smage surt og bittert. I dette forsøg skal du undersøge tungens smagssans. Download aktiviteten her: Tungen - smagssansen

Rudolffs problem

Christoph Rudolff (1499 – 1545) var en tysk matematiker. Han er mest kendt for sin bog ”Behend und hübsch Rechnung durch die kunstreichen regeln Algebre“. På dansk kunne titlen være ”Den nemme og smukke beregning via algebras kunstfærdige regler”. Desuden foreslog han også tegnet for kvadratrod. I hans bog er der et problem, som du skal forsøge at løse Problemet lyder sådan her: En gruppe på 20 personer betaler i alt 20 kr. for at se en udstilling. Entré-prisen er 3 kr. for mænd, 2 kr. for kvinder og 50 øre for børn. Hvor mange mænd, kvinder og børn er der i gruppen? Du kan finde løsningen på problemet ved at følge linket her. Rudolffs problem - løsning Download aktiviteten her: Rudolffs problem

Vægten på hver planet - inkl. værkstedsaktivitet

Betegnelsen vægt blev i 1901 fastsat som betegnelsen for kraften på et legeme i et gravitationsfelt. Altså den kraft gravitationen udøver på en genstand. For genstande her på jorden, er der en næsten konstant sammenhæng, men der er alligevel en lille forskel på din vægt, om du står på ækvator eller på nordpolen. Omregningsfaktoren er 0,9948. Det betyder, at hvis du vejer 50 kg på nordpolen, så vil du på ækvator veje 49,74 kg. Det skyldes, at Jorden er lidt fladtrykt på grund af sin rotation. På nordpolen er der 3479 km til Jordens centrum, mens afstanden til Jordens centrum ved ækvator er 3488 km. Når du stiller dig på en vægt, er tallet der vises, den kraft tyngdekraften påvirker dig med. Derfor vil du veje forskelligt alt efter, hvilken planet du befinder dig på. Da planeterne har forskellig størrelse og sammensætning, bevirker det en forskel i tyngdekraften. Herunder kan du se en oversigt over, hvad et 1-kilo lod på jorden vil veje, hvis du vejede det på en anden planet...

Leveret af Blogger

copyright by forsøgsportalen