Jordskælv og bølger - byg en seismograf

 

Når geologer vil undersøge jordens indre, har de ikke mulighed for at rejse dertil eller bore et hul, der er dybt nok. Det dybeste hul vi mennesker kan bore ned i jorden er ca. 10 km dybt. Skulle vi bore et hul, der er dybt nok til, at vi kan undersøge jordens inderste kerne, skulle borehullet være 6371 km dybt. Sammenligner vi jorden med en oppustet ballon, så ville den dybde vi kan bore til ikke være dybt nok til at sprænge ballonen. Så geologerne bliver nødt til at undersøge jordens indre på en anden måde.

Metoden de bruger, er at analysere de rystelser, der opstår ved jordskælv. Rystelserne bliver registreret med et apparat, der hedder en seismograf. En seismograf består af et tungt lod med en blyant for enden, der er ophængt i en ramme. På grund af loddets træghed (Newtons anden lov om inerti) og ophæng, vil det ikke blive påvirket af rystelserne. Hvis man skubber en papirstrimmel forbi under loddet samtidig med rystelserne, vil rystelserne blive tegnet på papirstrimlen. Det billede, der bliver skabt, kaldes for et seismogram.

Læs resten af teksten i den tilhørende fil. 

Download aktiviteten her: Jordskælv og bølger - byg en seismograf