Lenz lov

Heinrich Lenz formulerede sin lov i 1834.

Der induceres en spænding i en elektrisk leder, hvis denne udsættes for en ændring i magnetfeltet. Spændingen vil skabe et magnetfelt, der vil forsøge at modvirke den feltændring, der har lavet spændingen.

 

Lettere omskrevet siger loven, at når man ændrer magnetfeltet i en spole, f.eks. når man fører en stangmagnet ind i en spole, så vil der opstå en modsatrettet kraft. Spolen vil forsøge at "forhindre" denne bevægelse/ændring i magnetfeltet. Det samme sker, når man fører stangmagneten ud af spolen, så vil ændringen i feltet modvirke denne bevægelse Lenz-effekten).

 

Lader du en magnet rulle igennem et plastikrør (ikke elektrisk ledende), vil den rulle uhindret igennem.

Lader du den samme magnet "rulle" ned ad en alu-gardinstang  (som er elektrisk ledende), vil der induceres et modsatrettet magnetfelt. Dette magnetfelt vil forsøge at forhindre magnetens fald, derfor vil magneten tage længere tid om faldet.

 

Du skal i dette forsøg vise Lenz lov


Download aktiviteten her: Lenz lov

Kommentarer