Krystaller af kobbersulfat

 Hvis du vil lave krystaller, handler det generelt om at få lavet en overmættet opløsning. Det gør du ved at opvarme noget vand (f.eks. 150 ml til f.eks. 50 grader). Når vandet er varmt, skal du hælde saltet i vandet samtidig med, at du rører rundt.

Når der ikke kan opløses mere salt, hældes noget af opløsningen igennem et stykke filterpapir ned i en ren beholder f.eks. en petriskål. Resten gemmes.


Når vandet fordamper væk, vil der automatisk ske en krystallisering af saltet. Man kan styre hastigheden lidt ved at lægge et stykke filterpapir over petriskålen og stille skålen på noget isolerende, så væsken ikke afkøles for hurtigt.

Dannes der for mange små krystaller, filtreres opløsningen igennem et stykke filterpapir ned i en ny petriskål. Læg herefter en eller to af de små krystaller ned i den nye opløsning.

Så handler det om at "vande" krystallerne med resten af saltopløsningen, og langsomt vokser krystallerne sig større og større.

Nogle binder krystallerne fast til en snor, og lader dem hænge ned i opløsningen.  

Du kan selvfølgelig også lave en mættet opløsning ved at bruge vand der har stuetemperatur.

Ved 100 ml vand, der er 50 grader varmt, skal du bruge ca. 40 gram kobbersulfat. Ved 20 grader varmt vand, skal du bruge ca. 17 gram.

Vær opmærksom på at kobbersulat er faremærket.  

Download aktiviteten her: Krystaller af kobbersulfat

Kommentarer