Beta-stråling

 I 1895 opdagede Henri Becquerel, at nogle stoffer havde sværtet hans fotografiske plader, selvom pladerne havde været pakket ind. Vores sanser kan ikke registrere disse stråler, så det var på grund af tilsværtningen, at de blev opdaget. Siden opdagelsen er der opfundet forskellige apparater der kan registrere strålingen. Den du sikkert kender er geiger-tælleren, der blev opfundet af Hans Geiger i 1913.

Der findes tre slags stråling. De er opkaldt efter de tre første bogstaver i det græske alfabet. Navnene er alfa- ( ), beta- ( )og gamma-stråling ( ).

Beta-partiklen består af en elektron. Elektronen kommer ikke fra de elektroner, der kredser om kernen, men de kommer inde fra selve kernen.

I kernen er der sket en omdannelse af en neutron, der er blevet til en proton og en elektron. Når omdannelsen er sket, bliver elektronen stødt ud af kernen. Beta-partiklen bevæger sig med lysets hastighed, som er 300 000 km/sek. Beta-partiklens masse er kun  af protonens masse. Så den er meget lille.

Omdannelsen af en neutron til en proton og en elektron kaldes også for  (beta-minus henfald).

Omdannelsen kan også ske ved, at en proton omdannes til en neutron og en positron (en positiv elektron). Denne type henfald kaldes for et .

Du skal i den følgende aktivitet undersøge beta-strålingen og strålingens gennemtrængelighed.

Download aktiviteten her: Beta-stråling