Mikroplast fra bildæk

Du skal i denne aktivitet undersøge, om du kan finde mikroplast fra bildæk i dit nærområde.

Tilgængelige data viser, at der i Holland i 2019 blev slidt omkring 17.300 tons mikroplast af bildæk. Fordelingen var:

  • 7.400 tons endte på vejbanen

  • 6.200 tons blev optaget i jorden

  • 2.300 tons røg i kloaksystemet

  • 900 tons blev spredt i luften

  • 500 tons nåede ud i overfladevand

Lignende undersøgelser fra Schweiz og Tyskland viser samme mønster: Langt størstedelen af mikroplastpartiklerne bliver på eller tæt ved vejene, mens kun en mindre del – henholdsvis 30 % i Schweiz og 12–20 % i Tyskland – når ud i overfladevand eller kloaksystemer. Det tyske studie konkluderede desuden, at der i 2021 ikke fandtes sikre data for, hvor meget mikroplast der transporteres fra vandløb videre ud i havet og det marine miljø.

Danske forsøg på at opsamle mikroplast

Da biler er en betydelig kilde til mikroplast, har Vejdirektoratet i samarbejde med forskere fra Aalborg Universitet gennemført forsøg med at opsamle mikroplast i bassiner langs Herning-motorvejen. Bassinerne er oprindeligt udviklet til at fjerne tungmetaller og andre miljøfremmede stoffer fra motorvejens overfladevand, men de viser sig også at kunne tilbageholde mikroplast.

  • På vejene efterlades der årligt omkring 5 tons mikroplast pr. kilometer fra bildæk.

  • En del blæser væk, men den del, der følger med regnvandet, bliver i høj grad opsamlet.

  • 70–80 % tilbageholdes i bassinerne.

  • De resterende 20–30 % fanges i særlige filtre, der er etableret som en del af forsøget.

Forsøget løber frem til udgangen af 2021.


Massefylden på din mættede saltvandsopløsning er 1,20 g/cm3

Massefylden på dæk-gummi er omkring 1,1 til 1,20 g/cm3.


Download aktiviteten her: Mikroplast fra bildæk





 Kilde: (Aktuel naturvidenskab 5-2021)

Link til artiklen: Aktuel naturvidenskab 5-2021








Kommentarer