Mikroplast er meget små stykker plastik, som er mindre end 5 millimeter. De kan komme fra større plastikstykker, der er gået i stykker, eller fra syntetisk tøj, der mister små fibre, når vi bruger eller vasker det. Man har fundet mikroplast i både dyr og mennesker.
I denne aktivitet skal du undersøge, om der er mikroplast i dit nærmiljø. Overvej, hvor det kunne være en god idé at lede. Måske kan disse forslag hjælpe dig: Du kan for eksempel feje et område foran hoveddøren på din skole, kigge i nærheden af en skraldespand udenfor, undersøge sand fra en vandpyt eller sand fra en sandkasse.
Opskriften på en mættet saltvandsopløsning findes i forsøgsarket, som du kan downloade herunder.
Download aktiviteten her: Mikroplastik i dit nærmiljø

Kommentarer