Afbrændingen af fossile brændstoffer har givet en øget mængde CO₂ i atmosfæren. Før industrialiseringen var indholdet 540 gigaton kulstof. I dag er dette tal steget til 800 gigaton. En gigaton er det samme som en milliard ton.
I marts 2015 var den
gennemsnitlige koncentration af CO₂ i atmosfæren på 400 ppm (parts per
million). Det svarer til 0,04%, og den stiger med 2 ppm om året.
Stigningen af CO₂ i atmosfæren har også betydet, at der er konstateret en stigning af CO₂ i havvandet. Havet optager ca. 25% af den CO₂, vi udleder til atmosfæren. Når CO₂ reagerer med havvand, dannes der kulsyre i en proces, der kaldes havforsuring.
Når der sker en forsuring af havet, påvirker det
plantevæksten i havet, men også arter som skaldyr, koraller og kalkholdigt
plankton. Alger og havgræsser har en fordel ved den øgede mængde CO₂, da de
kræver CO₂ i fotosyntesen. Omvendt er det meget negativt for alle organismer
med en kalkholdig skal, og dette kan bringe hele fødekæden i havet i fare.
CO₂ (kuldioxid) er en tung gas, som derfor falder ned på
vandoverfladen. Gassen går i forbindelse med vandet, og der dannes kulsyre.
Kulsyre er en syre, der fører til, at vandets pH-værdi ændres.
I dette forsøg skal
du opleve, hvad der sker med pH-værdien i havet, når indholdet af CO₂ i
atmosfæren stiger. Forsøget viser, hvordan den kuldioxidholdige atmosfære går i
forbindelse med havvandet, hvilket får vandet til at blive surere. Dette kaldes
havforsuring og kan have store konsekvenser.
Download aktiviteten her: Atmosfæren og havet - havforsuring
Kommentarer