Vinkelmåler - til lodret måling af vinkler

Lav din egen vinkelmåler (Teodolit)

Til lodret måling af vinkler.
Det Kongelige Videnskabernes Selskab nedsatte i 1761 en landmålings-kommision, der skulle stå for en kortlægning af Danmark. Selskabets første geografiske landmåler hed Thomas Bugge. Han begyndte opmålingen  i 1763.
Landet blev inddelt i parallelle linjer, der blev afstukket med pæle. Afstanden mellem linjerne var 10 000 alen (6,3 km). Men metoden var for upræcis, da det var for svært at måle nøjagtigt i et bakket landskab. Han opgav hurtigt denne måde. 
Bugge tog en anden metode i brug. Han inddelte hele Danmark i trekanter. Den første trekant gik fra Brøndby til Tinghøj og til Rundetårn i København. Linjen (afstanden) fra Brøndby til Tinghøj blev opmålt med stor nøjagtighed. Denne afstand var den eneste, der blev opmålt i kortlægningen af Sjælland. Samtidig målte han vinklerne i trekanten meget præcist. Han kunne nu, ved hjælp af triangulering, beregne sig frem til alle andre længder i sin trekant. Derefter fandt han et nyt sigte-punkt, målte vinklerne, og beregnede afstandene. På den måde blev hele Sjælland inddelt i 80 trekanter, afstandene beregnet, og kortet kunne nu tegnes med en på det tidspunkt stor nøjagtighed. Senere kom turen til Jylland og resten af Danmark. Arbejdet tog 60 år.


Du skal i denne aktivitet lave en vinkelmåler (teodolit). Du kan bruge den, når du skal beregne længder og højder. 









Download skabelonen her: Vinkelmåler - teodolit

Kommentarer