Hønen og ægget
Da hvirveldyrene gik på land for 360 millioner år siden, tog
historien om ægget også sin begyndelse. Padderne lagde bløde geleagtige æg,
mens pattedyrene og krybdyrene lagde æg med skal på. Det var først senere, at pattedyrene
holdt op med at lægge æg, og begyndte at føde levende unger. I forhold til
evolutionen kom ægget til verden for 360 millioner år siden, mens hønen først
kom for 10 millioner år siden.
Noget man stadig er i tvivl om er formen.
Hvorfor har æg mange forskellige former?
Man ved ikke, hvorfor vadefugle lægger spidse asymmetriske
æg, kolibrier lægger ellipseformede æg, mens ugler lægger kugleformede æg. En
forklaring er kommet fra et forskerhold, der mener, at der er en sammenhæng
mellem fuglens vingeform og æggets form. Jo mere fuglens vinger er designet til
lange flyveture, jo mere ellipseformede æg.
Andre forklaringer er, at æggets form er summen af mange
forskellige påvirkninger. For eksempel lægger havfugle, der lægger æg på
klippehylder og skråninger, konisk formede æg. Så er risikoen for, at ægget
triller ud over klippekanten lille, hvis der bliver skubbet til det.
Mange tror, at ægget får sin form af den hårde ydre skal,
der kommer på til sidst. I æglægningsfasen ligger der ofte 4-5 æg i fuglens
æggeleder. Her er ægget næsten formet færdig.
Kloakdyrene er det
eneste pattedyr, der stadig lægger æg. Kloakdyrene skilte sig ud fra de øvrige
pattedyr i juratiden for ca. 165 millioner år siden, og er derfor en meget
gammel art. Der findes tre nulevende slægter. De lever i Australien, Tasmanien
og Ny Guinea.
Du skal i dette forsøg selv undersøge, om formen på ægget er
givet, inden den hårde skal bliver tilført.
Du skal undersøge det ved selv at fjerne den hårde kalk-skal
fra ægget.
Download aktiviteten her: Hønen og ægget
Kommentarer