Botanik
|
|
Skarntyde
Skarntyde er forholdsvis nem at kende fra de andre
skærmblomster. Den har glatte stængler, og forneden er stænglerne rødplettede.
Den er også ildelugtende.
Skarntyde er én af de farligste giftplanter i Danmark.
Navnet er sammensat af ordene skarn og
tyde. Førhen voksede den meget ved møddinger og affaldsdynger. Derfra
kommer navnet skarn. Selve stænglen
er ildelugtende, deraf navnet tyde,
som betyder rør.
Planten har haft andre navne som gifttyde, skarntønde.
Planten kan være indført af munkene, og være brugt som lægeurt.
Den har været brugt som lægemiddel siden 1300-tallet. Drak man saften døde man,
men gned man øjnene, hjalp det mod tåreflod.
Værd at bemærke er, at saften hjalp mod al slags hede. I
1533 skrev Christiern Pedersen, at den knuste plante skulle lægges på
kvindebryster, for at få den til at svinde ind, og blev saften gnedet ind på
kønsdelene, modvirkede det seksuelt begær. Den blev derfor anset som munkene og
nonnernes urt. "Når den bruges af dem, kan de leve kysk". Saften
hindrede, at lemmer blev for store og hårde. Saften kunne også fordrive
kvindens mælk. "Disse lægedomme tjener bedst det rene levned og kyske
klosterfolk".
I 1772 kom planten i farmakopeen (en liste over tilladte
lægeurter, som apotekeren kunne bruge). Giften i skarntyde blev brugt som
myregift, som lusemiddel, og hvede kogt med planten dræbte rotter. Desuden blev
blomsterne brugt til at farve uld. Koger man blomsterne med alun, får man en
gul farve.
Giften blev også brugt ved henrettelser. Én af de mere
kendte, som blev henrettet med skarntydegift, var Sokrates (470 f.Kr. - 399
f.Kr). Han blev dømt til døden for gudeløshed og for at have ødelagt ungdommen.
Download historien her: Skarntyde - den gode historie
Kommentarer