Massefylde
Hvorfor synker skibet ikke?
Når et legeme sænkes
ned i vand, taber det lige så meget i vægt, som den fortrængte væske vejer.
(Arkimedes lov)
Når et stort skib, lavet af f.eks. jern lastet med en tung
last ikke synker, er det fordi det fortrænger mere vand end det vejer. Så
samlet set er massefylden af skibet mindre end 1.
Men det er ikke lige meget i hvilket farvand skibet sejler.
Du har sikkert allerede lavet forsøg, der har vist dig, at saltvand vejer mere
end ferskvand. Derfor er saltvands opdrift større. Men det har stor betydning,
hvor meget salt, der er i vandet. For eksempel er der meget mindre salt i
vandet ved Bornholm end i Kattegat. Det kan betyder, at skibe, der er meget
tungt lastet, godt kan sejle i Kattegat, men synker ved Bornholm. Derfor har
alle skibe i dag såkaldte lastemærker malet på siderne af skibet.
I 1876 blev der ved lov i England indført lastemærker. Et
parlaments-medlem ved navn Samuel Plimsoll var fortørnet over alle de sømænd, der
druknede på grund af for tungt lastede skibe. Alle skibe, der anløb en engelsk havn, skulle herefter
have lastemærker på siderne af skibet, så man tydeligt kunne se, hvor meget
skibet måtte laste. Det blev efterfølgende indført i mange andre lande.
Det, der har betydning, er
i hvilket hav/farvand man sejler, om man sejler i saltvand eller ferskvand og
om det er sommer eller vinter.
På illustrationen kan du se et eksempel på lastemærker.
Der er stor forskel i saltindhold i de danske farvande. I
Kattegat ligger saltindholdet på 2,0-3,3%, mens den i Østersøen kun er på
0,3-1,2%. Middelhavet hører til et af de mest saltholdige farvande med en
saltholdighed på 4%.
Du skal i dette forsøg arbejde med Arkimedes lov, og lave et
skib, der kan laste mest mulig last. Din last kan f.eks. bestå af grødris.
Download aktiviteten her: Massefylde - hvorfor synker skibet ikke
Kommentarer