ForsøgsPortalen

Plastik i miljøet Af al den olie, der bliver hentet op af undergrunden, bruges ca. 3 % til at lave plastik. Ud af 100 liter olie kan man f.eks. fremstille 15 spande eller 12 cykeldæk. Meget af den plastik vi bruger ender på forbrændingen, og det brænder godt. Hvis du kikker på formlerne for polyethen (PE) og polypropen (PP) vil der under forbrænding kun dannes H 2 O og CO 2 . Problemet opstår når Polyvinylchlorid (PVC) afbrændes. Ud over H 2 O og CO 2 udvikles der også saltsyre (HCl). Saltsyren bidrager til syreregn. Når PVC brænder, udvikles der også dioxin, som er et af de farligste miljøgifte, der findes. Ved Beilsteins prøve skal du bruge en kobber-tråd. Kobber som grundstof lyser ikke grøn ved en flammetest. Det gør kobber-ionen til gengæld. Kobber og klor danner en sammensat ion, og flammen bliver grøn. I dette forsøg skal du afbrænde forskellige plasttyper, på jagt efter PVC. Download aktiviteten her: Plastik - syreregn og afbrænding af plastik

Undersøg en sø, vandløb... - makroindeks

Undersøg en sø, vandløb... Makro indeks Makro-indeks bruges, når man vil vurdere vandkvaliteten i en sø, å eller et andet vandløb. Metoden går ud på at se, hvilke dyr der lever i søen. Fordelen er, at man forholdsvis let og hurtigt kan få et indtryk af vandkvaliteten. Forurening er ofte et spørgsmål om, hvor meget ilt, der er tilgængelig for de levende organismer, der lever i vandet. Ved en forurening af vandet vil den tilgængelige ilt-mængde blive mindre og mindre. Det stiller større og større krav til, hvor effektivt de enkelte dyr er til at optage ilten. Generelt for rent vand er, at der er mange forskellige arter, fordi alle kan leve der. Samtidig vil der også være få individer af hver art, fordi de også æder hinanden. Dette kaldes for prædatortryk. Er der mange arter, siger man, at der er en stor biodiversitet. På sidste side ser du et makroindeks-skema. Skemaet er forsimplet, så det kan bruges af bør...

Afbrænding af fossile brændstoffer

Kul, olie og naturgas og mange andre ting Kul, olie og naturgas kalder vi samlet for fossile brændstoffer. De fleste hører til den familie, der kaldes alkaner. De er dannet over de sidste 500 millioner år af plantedele og den tids smådyr. De organiske stoffer i disse plante- og dyrerester har gennem millioner af år været udsat for et enormt højt tryk og forskellige biologiske og kemiske processer, og er derved blevet lavet om til kulstof i enten fast form (kul), flydende form (olie) eller gas form (naturgas). Fossile brændstoffer har et højt energiindhold, og de fossile brændstoffer udgør derfor hovedparten af verdens energiressource. Blandt andet bliver 64% af verdens el-produktion fremstillet ved afbrænding af fossile brændstoffer. Afbrændingen af disse brændstoffer er ikke uden konsekvenser. Resultatet er udledning af CO 2 (kuldioxid) og ofte svovldioxid (SO 2 ) og NOX-gasser. Ofte bliver røgpartikler, NOX-gasser og svovl...

Mikroplast fra bildæk

Du skal i denne aktivitet undersøge, om du kan finde mikroplast fra bildæk i dit nærområde. Aktiviteten er stadig på idé niveau. Har du forslag til andre undersøgelsesmetoder, er du velkommen til at lægge en kommentar. Dit navn vil derefter selvfølgelig blive nævnt i opslaget. De tilgængelige tal for, hvor mikroplast fra dæk havner i miljøet, viser, at der eksempelvis i Holland blev slidt 17.300 tons mikroplast af dæk i 2019. Af dem endte 7.400 tons på vejen, 6.200 tons blev optaget i jorden, 2.300 tons endte i kloaksystemet, 900 tons i luften og 500 tons i overfladevand. Lignende studier fra Schweitz og Tyskland viser, at de fleste mikroplastpartikler ender på eller i nærheden af vejene, mens kun en mindre del (henholdsvis 30 % og 12-20 %) finder vej til overfladevand og kloaksystemet. Det tyske studie konkluderede også, at der i 2021 ikke fandtes nogle sikre data for, hvor meget mikroplast, der skylles fra vandløb ud i havet og dermed det marine miljø. I erkendelse af, at biler er e...

Leveret af Blogger

copyright by forsøgsportalen