Den svævende magnet

I den græske oldtid mente man , at den jernmalm der kunne tiltrække jern, var noget ganske særligt. Aristoteles (384 f. Kr. - 322 f. Kr.) skrev, at Thales fra Milet (635 f. Kr. - 546 f. Kr.)  mente, at denne specielle jernmalm måtte have en sjæl, da kun et legeme med en sjæl kunne skabe en bevægelse.

Senere blev jernmalmen kaldt for magnetsten. Måske fordi der var meget magnetsten nær byen Magnesia i Lilleasien. I dag kalder man den jernmalm, der kan tiltrække jern for magnetjernsten.

Vi betegner magnetisme i dag som et fysisk fænomen, der ikke har nogen sjæl, men ses i sammenhænge med forskellige stoffer. Specielt jern, kobolt og nikkel, samt hvor der er elektrisk ladede partikler, der bevæger sig (elektrodynamikken).

Vi ved også i dag, at en magnet altid har to poler, en nordpol og en sydpol. Nordpolen på en magnet er den pol, der peger mod nord, og sydpolen er den pol, der peger mod syd. Vi ved også, at to forskellige poler tiltrækker hinanden, mens to ens poler frastøder hinanden.

Det sidste fænomen skal du opleve i denne aktivitet.
 

Download aktiviteten her : Den svævende magnet