Molekyle-simulator og temperatur

 Vi ved i dag, at alt stof er opbygget af molekyler, og at molekylerne er forskellige fra stof til stof. Vand er opbygget af vand-molekyler, og alkohol er opbygget af alkohol-molekyler. Vi ved mange ting om dem. Blandt andet at de er meget små. Der kan ligge 6 500 000 vandmolekyler ved siden af hinanden på bare 1 mm.

Noget andet vi ved er, at de bevæger sig, og at hastigheden de bevæger sig med, fortæller noget om temperaturen. Så temperatur er i virkeligheden en molekyle-hastigheds-måler.

I fysiklokalet står der en molekylesimulator. Her kan man give nogle små jernkugler fart på ved at regulere strømmen op eller ned.

Jo koldere det bliver, jo langsommere bevæger molekylerne sig. Når molekylerne ligger helt stille, kan man ikke afkøle stoffet mere. Det absolut koldeste man kan køle et stof ned til er . Denne temperatur kaldes for det absolutte nulpunkt.

William Thomson (senere Lord Kelvin) lavede i 1848 en temperatur-skala, der viste  ved . Skalaen kaldes i dag for Kelvin-skalaen. Den bruges mest af fysikere.   
 


Download aktiviteten her: Molekyle-simulator og temperatur

Kommentarer