Faldet i det lufttomme rum

 

Den græske videnskabsmand Aristoteles (f.Kr. 384 - 322) var den første, der formulerede en teori om faldet. Han sagde, at tunge ting falder hurtigere end lette ting. Han påstod, at et lod på 25 gram kun faldt halvt så hurtigt som et lod på 50 gram. Aristoteles havde så stor indflydelse i sin samtid, at ingen drømte om at efterprøve hans påstand.

Først i 1600-tallet var der en videnskabsmand, der efterprøvede, om det nu var rigtigt.

Galilei var den første, der eksperimentelt undersøgte "faldet". Han fandt ud af, at alle legemer falder præcist på samme måde i det lufttomme rum. I praksis ved vi godt, at forskellige genstande, som f.eks. en fjer, falder langsommere end en sten. Dette skyldes luftmodstanden.

Ud af hans arbejde fremkom der en faldlov, der herunder er skrevet som en tekst (den skrives også som en matematisk formel).

Hans lov siger, at et legeme, der er udsat for tyngdekraften, falder med den samme acceleration uafhængig af massen.

Loven gælder fald mod jorden, så længe andre kræfter som luftmodstanden ikke påvirker legemet.

Lettere omskrevet lyder loven sådan her:

·         Genstande falder lige hurtigt uanset massen. Hvis ikke, skyldes det luftmodstanden.

·         I et lufttomt rum falder alle genstande lige hurtigt.

 

Du skal i denne aktivitet selv undersøge, om påstandene er rigtige. Hvis du ikke har et vakuum-rør, skal du selv lave et. 

Download aktiviteten her: Faldet i det lufttomme rum