Egentligt kunne denne
historie med rette hedde "en lille historie om ingenting" .
Helt tilbage til Demokrit, der er født omkring 460 f.Kr., havde man
en opfattelse af, at alt bestod af udelelige atomer, der bevægede sig rundt i
et absolut vakuum. Aristoteles (384-322 f.Kr.) afviste denne tanke om vakuum og
små atomer. Han var overbevidst om, at alt fra jordens midtpunkt til det
yderste af stjernehimlen var fyldt op og uden plads til selv det mindste
tomrum. En af hans påstande, der skulle bevise hans teori, var at hastigheden
af en fritfaldende sten, aftager med tætheden af det omgivende medium. En sten
falder hurtigere i luft end i vand. Hvis en sten falder i et vakuum, ville
hastigheden være uendelig stor, hvilket Aristoteles mente var absurd. Et vakuum
er umuligt. Aristoteles' teori bestod op igennem middelalderen helt til
1600-tallet. Her blev Aristoteles teori udfordret. Galileo Galilei (1564 -
1642) havde en assistent ved navn Evangelista Torricelli (1608 - 1647). Året
efter Galileis død udførte han et eksperiment, der frembragte et vakuum.
Eksperimentet gjorde ham berømt som opfinder af kviksølvbarometeret. Ifølge
Torricelli skyldtes den næsten konstante kviksølvhøjde på 76 cm atmosfærens tryk,
og at der i det lukkede rum over kviksølvsøjlen ingenting var. I årene efter
forbedrede den franske fysiker Blaise Pascal (1623 - 1662) barometeret, og
kunne beregne, at der på hver kvadratmeter overalt på jorden hviler en vægt på
10 tons, hvilket svarer til 1 kg pr cm
2. Dette tryk svarer til
enheden 1 atmosfære eller ca. 100.000 Pascal.
Så i sin søgen efter det totale vakuum endte Torricelli med
at blive opfinder af barometeret, og samtidig
opdage, at den atmosfæriske luft har en vægt og udøver et tryk.
Download aktiviteten her: Barometer - lav et vandbarometer
Kommentarer