I 1868 satte en dengang 23-årig schweizer sig ned ved et bord med en sæk fra det lokale hospital. Sækken var fyldt med bandager, der alle var indsmurt i betændelse. Den 23-årige Johannes Friedrich Miescher isolerede pudset og undersøgte det. På den måde opdagede han et nyt molekyle. Han kaldte det nuklein. Det er det molekyle, vi i dag kalder for DNA.
I løbet af de næste 50 år undersøgte man molekylet og fandt ud af, at det bestod af kun fire forskellige baser, der sad på lange strenge. Miescher gav selv et bud på, at molekylet kunne have betydning for, hvordan livet nedarves, men der var ikke nogen, der lyttede til ham. I dag ved vi, at det er selve nøglen til, hvordan livet nedarves.Din krop består af ca. 30 billioner celler. I hver celle er
der cirka 2 meter DNA.
Et voksent menneske består gennemsnitligt af ca. 30 til 37
billioner celler (30 000 000 000 000)
Det nøjagtige antal afhænger af kropstørrelse og køn; en
gennemsnitlig mand har omkring 36 billioner celler, mens en kvinde har omkring
28 billioner.
I opgaven er alle beregninger lavet ud fra 30 billioner celler.
Hvis du kunne lægge al den DNA, der befinder sig i din krop, sammen til én lang
DNA-streng, hvor lang ville den så være?
Hvor mange gange kan du vikle din DNA-streng rundt om Jorden?
Andre opgaver kan være:
Hvor mange gange kan vores samlede DNA nå frem og tilbage til Solen?
Hvor lang tid det ville tage at rulle alt DNA'et ud i en lige linje?
Download opgaven her: Opdagelsen af DNA-molekylet
Du kan finde løsningen her: Opdagelsen af DNA-molekylet - Løsning

Kommentarer