Storkenæb
For år tilbage havde jeg en periode, hvor min interesse var gamle lægeurter, og urter man brugte til tøjfarvning. For på den måde, at skabe interesse hos mine elever for botanik.
Navnet kendes helt tilbage til 1534, men har op gennem tiden
alligevel haft skiftende navne som tranehals,
hejrenæb og duefod.
Stinkende storkenæb (billedet herunder) er almindelig i skov
og krat. Stinkende storkenæb blev i middelalderen kaldt for Guds nåde, som leder hen mod plantens
lægekraft (Robertsurt - helgen Robert, der beskyttede mod blodgang, som er dysenteri).
Planten kunne helbrede blodsygdomme.
Planten blev også brugt i farvning af tøj.
Download beskrivelsen her: Botanik - Storkenæb
Kilde: Folk og flora. V.J. Brøndegaard. Rosenkilde og Bagger, 1978.
Kommentarer