Mål luftens fugtighed (lav dit eget hygrometer)
Luftfugtighed er et mål for, hvor meget vanddamp luften
indeholder. Du kan måle luftfugtigheden med et hygrometer. Med et hygrometer
måler du det, man kalder "den relative luftfugtighed". Den relative
luftfugtighed er forholdet mellem den mængde vanddamp, der er i luften, og den
mængde vanddamp, der maksimalt kan være i luften ved den aktuelle temperatur.
Den udtrykkes normalt i procent (%).
Luften kan indeholde mere vanddamp, jo varmere den er. Derfor
falder luftfugtigheden, hvis luften varmes op. Luftfugtigheden stiger, hvis
luften bliver køligere. Det sker tit om aftenen. Vi siger, at "duggen
falder". Den temperatur luften skal nedkøles til, for at "duggen
falder", kaldes for dugpunktet.
Den relative fugtighed ligger ca. på 30-60 procent. Om
vinteren i den lave ende og om sommeren i den høje – dvs. under 40-45 procent
om vinteren og under 60-65 procent om sommeren.
I denne aktivitet skal du lave dit eget hygrometer, og måle
luftfugtigheden både indendørs og udendørs.
Download aktiviteten her: Mål luftens fugtighed
Kommentarer