Fang et bjørnedyr

Fang et bjørnedyr


Hvilket dyr kan leve i 30 år uden vand og uden mad, tåle en total nedfrysning til omkring -270 grader, tåle at blive kogt, tåler en tur i rummet uden beskyttelsesdragt og ilt, og som af forskere er blevet udråbt som verdens mest ekstreme dyr?
Svaret er Bjørnedyret.
Det lidt under 1 mm store bjørnedyr har otte ben og ligner en lille hvid pølse. Dets officielle navn er tardigrade.
Ifølge forskere er bjørnedyret det sidste dyr, der er tilbage på jorden den dag solen opsluger os om ca. 4,5 milliarder år.
Bliver klimaet for hårdt, går det lille dyr i dvale, hvor det simpelthen tørrer ud. Hvis der er ilt til stede, holder det ikke mere end ca. 9 år i dvale-tilstanden. Hvis der ikke er ilt til stede kan det leve endnu længere.

Det lever overalt på jorden. Både på steder, hvor det er ekstremt koldt som på indlandsisen, og steder hvor der er ekstremt varmt, og hvor der er et enormt tryk som på bunden af dybhavet. Du behøver ikke rejse langt for at finde det. Gå en tur i skoven eller ud på græsplænen. Hvor der er mos er der bjørnedyr.




Download aktiviteten her: Fang et bjørnedyr

Kommentarer