Mælkebøtte - den gode historie
Navnet mælkebøtte
er kendt fra 1805 fra Adam Oehlenschläger's Aladdin.
Navnet løvetand er endnu ældre
(1546).
Ingen anden blomst har fået så mange forskellige navne som
mælkebøtten. Blandt andet munkehoved, præstekrone, munkekrone, smørblomst,
gåsetunge, hundetand, koblomme, troldomskøer, fandens kærnemælk, troldheks,
troldblomst, fandens kærnestav samt en masse andre.
Navnene ledte tit hen mod trolddom.
Som lægemiddel har mælkebøtten været brugt langt op i tiden
blandt andet mod trolddom.
I 1500-tallet var det en almindelig urt i behandlingen af
malaria. Den stilnede smerte og hoste. Et destillat af saften var god mod
dårlige og svagsynede øjne.
I 1766 var det almindeligt, at apotekerne lå inde med rødder
fra mælkebøtten, da man anså dem for et
blodrensende middel. De unge blade blev spist i salater og brugt mod
feber.
I 1800-tallet blev der lavet et afkog af roden, som så
indgik i behandlingen af tuberkulose.
Under Napoleons-krigen (1807-1814) blev mælkebøtte-rødder
indsamlet af de fattige i København, som så solgte dem videre til fabrikker,
der lavede kaffeerstatning af dem. Kaffen blev så god, at man talte om, at den
kunne udkonkurre rigtig kaffe.
Blomsten blev brugt i farvning af tøj. Den giver farven gul.
Kilde: Folk og flora. V.J. Brøndegaard. Rosenkilde og
Bagger, 1978.
Download historien her: Mælkebøtte - den gode historie
Kommentarer