Botanik
|
|
Padderokke
Padderok er en blomsterløs plante. Mange synes, den ligner
et juletræ. Padderokken har, som mange andre planter haft mange forskellige
navne. Blandt andet hesterumpe, katterumpe, grisetæer, kællingerokke og
limrokke. De fleste navne er nedsættende. Den har heller ikke været særlig
vellidt blandt bønderne. Her blev den anset som direkte giftig for køerne. De
blev magre, fik opkastninger, fik lamme ben og blev skøre. Mælken fik en blålig
kulør, og kunne ikke bruges til smør og ost.
Helt galt var det dog ikke. Bønderne sagde i gamle dage koens død hestens brød. Den var velegnet
som hestefoder. Det, at planten var giftig, skyldtes ikke padderokken, men en
giftig svamp. Der hvor svampen var, var padderokken giftig. Der hvor den ikke
var, var den uskadelig. Blandt andet i Vendsyssel og i Norge.
Som lægemiddel har den en lang historie bag sig. I 1400-tallet
brugte man den til sår-heling. Særlig velegnet var den til dem, der spytter eller pisser blod. Ellers har
den været brugt mod forskellige blære-lidelser og sågar mod fedme.
Planten trækker meget kisel op fra jorden. Derfor har den
været brugt som pudsemiddel, både af stuepigen der pudsede tinfadene, og
snedkeren, der lavede billedskære-arbejde. Den bruges stadig til f.eks.
polering af fløjter og træskåle.
Overtroen fulgte også padderokken. Kunne man ikke lave smør
af mælken fra en ko, på grund af hekseri, skulle koen malkes over en
padderokke.
Kilde: Folk og flora. V.J. Brøndegaard. Rosenkilde og
Bagger, 1978.
Download den gode historie her: Padderokke - den gode historie
Kommentarer