En historie om tallene
Der var engang en mand der hed Jens. Folk, der kendte ham,
kaldte ham Hønse-Jens.
Jens var nemlig hønseavler.
Han havde en hane og to høns. De lagde æg, der blev ruget ud
og blev til kyllinger ... som så blev til høns ... som lagde æg ... der blev
til kyllinger ... som blev til høns, som ... Til sidst havde han rigtig mange
høns.
En
dag ville Hønse-jens gerne vide, hvor mange høns han havde. Da han var rigtig
glad for tal, begyndte han at tælle dem. 1, 2, 3, 4 osv. Det var helt naturligt
for ham at tælle, så han kaldte de tal han brugte for DE NATURLIGE TAL.
Hønse-Jens var så glad for alle sine tal, at han lavede en
pæn kasse, hvor de alle sammen kunne være. Hvis han skulle være helt ærlig, var
der ikke plads til dem alle sammen, men der var plads til dem, han skulle
bruge. På kassen skrev han "DE HELE TAL"
En aften sad han igen og proppede sig med æg. Han blev så
mæt, at han kun lige kunne spise én mundfuld til. Hønse-Jens fór op af stolen,
han kunne ikke spise et helt æg, kun et halvt. Hvad skulle han gøre? Det kunne
han jo ikke tælle. Han gik længe og var ked af det. Pludselig smilte han, han
kunne jo bare bruge brøkerne. Så kunne han nemt skrive "et halvt æg".
Han behøvede ikke engang at regne, han skrev bare divisions-stykket ned, uden
at regne det ud.
Hønse-Jens
forstod nu, at der ikke længere var plads til brøkerne i den gamle kasse sammen
med de naturlige tal, så han lavede en ny. Den nye kasse var så stor, at den
gamle kasse kunne stå i den, samtidig med at brøkerne havde god plads. På
kassen skrev han "DE RATIONALE TAL". Download historien her: En historie om tallene
Kommentarer