Gå videre til hovedindholdet

ForsøgsPortalen

Søg i denne blog

Prik-papir

den april 26, 2020

Hent link
Facebook
X
Pinterest
Mail
Andre apps

Prik-papir

Pirk-papir har mange anvendelses muligheder i matematik undervisningen. F.eks.i arbejdet med areal

Download prikpapir her: Prikpapir

areal geometri konstruktion Matematik indskolingen matematik mellemtrin matematik udskolingen papir prikpapir

Hent link
Facebook
X
Pinterest
Mail
Andre apps

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag

Tungen - smagssansen

Tungen Smags-sansen Tungen har ca. 5000 smagsløg. De opfanger smagen af det du har i munden. Tungen kan opfatte fem forskellige smage. Det er sur, sød, salt, bitter og umami. Hvert smagsløg har 50 - 100 celler, der hver er specialiseret til at genkende en af grundsmagene, og sende besked til hjernen om, hvilken smag den smager. Forrest på tungen er der flest smagsløg, der kan smage sødt og salt, mens der bag på tungen er flest, der kan smage surt og bittert. I dette forsøg skal du undersøge tungens smagssans. Download aktiviteten her: Tungen - smagssansen

Rudolffs problem

Christoph Rudolff (1499 – 1545) var en tysk matematiker. Han er mest kendt for sin bog ”Behend und hübsch Rechnung durch die kunstreichen regeln Algebre“. På dansk kunne titlen være ”Den nemme og smukke beregning via algebras kunstfærdige regler”. Desuden foreslog han også tegnet for kvadratrod. I hans bog er der et problem, som du skal forsøge at løse Problemet lyder sådan her: En gruppe på 20 personer betaler i alt 20 kr. for at se en udstilling. Entré-prisen er 3 kr. for mænd, 2 kr. for kvinder og 50 øre for børn. Hvor mange mænd, kvinder og børn er der i gruppen? Du kan finde løsningen på problemet ved at følge linket her. Rudolffs problem - løsning Download aktiviteten her: Rudolffs problem

Vægten på hver planet - inkl. værkstedsaktivitet

Betegnelsen vægt blev i 1901 fastsat som betegnelsen for kraften på et legeme i et gravitationsfelt. Altså den kraft gravitationen udøver på en genstand. For genstande her på jorden, er der en næsten konstant sammenhæng, men der er alligevel en lille forskel på din vægt, om du står på ækvator eller på nordpolen. Omregningsfaktoren er 0,9948. Det betyder, at hvis du vejer 50 kg på nordpolen, så vil du på ækvator veje 49,74 kg. Det skyldes, at Jorden er lidt fladtrykt på grund af sin rotation. På nordpolen er der 3479 km til Jordens centrum, mens afstanden til Jordens centrum ved ækvator er 3488 km. Når du stiller dig på en vægt, er tallet der vises, den kraft tyngdekraften påvirker dig med. Derfor vil du veje forskelligt alt efter, hvilken planet du befinder dig på. Da planeterne har forskellig størrelse og sammensætning, bevirker det en forskel i tyngdekraften. Herunder kan du se en oversigt over, hvad et 1-kilo lod på jorden vil veje, hvis du vejede det på en anden planet...

Undersøg en sø, vandløb... - makroindeks

Undersøg en sø, vandløb... Makro indeks Makro-indeks bruges, når man vil vurdere vandkvaliteten i en sø, å eller et andet vandløb. Metoden går ud på at se, hvilke dyr der lever i søen. Fordelen er, at man forholdsvis let og hurtigt kan få et indtryk af vandkvaliteten. Forurening er ofte et spørgsmål om, hvor meget ilt, der er tilgængelig for de levende organismer, der lever i vandet. Ved en forurening af vandet vil den tilgængelige ilt-mængde blive mindre og mindre. Det stiller større og større krav til, hvor effektivt de enkelte dyr er til at optage ilten. Generelt for rent vand er, at der er mange forskellige arter, fordi alle kan leve der. Samtidig vil der også være få individer af hver art, fordi de også æder hinanden. Dette kaldes for prædatortryk. Er der mange arter, siger man, at der er en stor biodiversitet. På sidste side ser du et makroindeks-skema. Skemaet er forsimplet, så det kan bruges af bør...

Leveret af Blogger

copyright by forsøgsportalen