Da man i begyndelsen udforskede statisk elektricitet, brugte man glas-stænger og lak-stænger. Når man brugte to ens stænger, skete der en frastødning, og brugte man to forskellige stænger, tiltrak de hinanden. Derfor kaldte man de to former for elektricitet for glas-elektricitet og lak-elektricitet. Amerikaneren Benjamin Franklin (ham med dragen i tordenvejret) foreslog, at man kaldte de to forskellige typer af ladning for positiv (+) og negativ (-).
Hvis du vil undersøge, om en genstand er positiv eller negativ elektrisk, kan du bruge en glimlampe. En glimlampe er en pære, hvor der er to metaltråde, der ikke rører hinanden. I pæren er der en gas, der lyser op, hvis der løber en elektrisk ladning igennem pæren.
Gnid f.eks. på en plastikpose. Posen bliver negativt ladet.Det, at en genstand kan være enten positiv eller negativ, fortæller os, at selve atomet indeholder noget negativt (elektronen) eller noget positivt (protonen).
Hvis genstanden er
positiv ladet, lyser glimlampen i den ende, som vender væk fra genstanden.
Hvis genstanden er
negativ ladet, lyser glimlampen op i den ende, der er nærmest genstanden.
Download aktiviteten her: Statisk elektricitet - positiv eller negativ
Kommentarer