Hyld
Egentlig hører hylden til i mellem-europa, og er sikkert
ikke oprindeligt vildtvoksende i Danmark, men mennesker fra ertebøllekulturen
for 5000 - 3000 år f.Kr. brugte den i madlavningen. I 1648 blev det oplyst at hylden vokser mangfoldig. Så den har
været her i mange år. Hvor navnet stammer fra, ved man ikke. Enten er det fra ordet
hul, da stammen er hul, eller fra
ordet hylle. Hylle betyder skjule.
En
beretning fra 1648 fortæller, at man mente, at sagnvæsner gemte sig i hylden.
Ud over, at hyldebærrene altid har været eftertragtet på
middagsbordet enten som syltede umodne bær, sukkerkogte, tørrede, som hyldesaft
både af de modne bær og af blomsten og bladene, været brugt i salater og i
æggekagen, har hylden også været brugt som lægemiddel mod stort set alle
tænkelige sygdomme.
I 1800 blev det sagt, hvor
der er en hyld og et bistade, der behøvede lægen ikke at komme.
I 1300-tallet brugte man blandt andet hylden ved sårrensning
og mod ørepine. I 1400-tallet blev bark og blade knust med eddike brugt mod
hovedpine. Saften fra frøene blev dryppet i øret mod døvhed og ørepine. Et
opkog af bark og øl drikkes mod forstoppelse, og et vinopkog af rødderne blev
brugt mod kræft. I 1546 brugte man indkogt bærsaft mod indre hævelser, og alle onde væsker.
Hyldesaften blev også brugt som et specielt godt middel mod malaria.
Ud over brændevin var hylden bondemandens vigtigste
universalmiddel. I år 1900 blev der skrevet, hylden er for bondemanden et helt husapotek. Men hvad der var meget
vigtig, hyld plukket til lægedom skal
plukkes før Sankt Hansdag.
Under hylden boede hyldefolket som, hvis man faldt i søvn
under en hyld, kunne tage magten over en. I 1700-tallet turde bønderne ikke
skære i hylden, før de havde bedt Hyldemor om tilladelse. De sagde Hyldemor Hyldemor, tillad mig at skære af
din skov. De spyttede tre gange for at skræmme vætter og andre skadelige
væsner væk, før de plukkede de dejlige bær.
Download historien her:
Botanik - HyldKilde: Folk og flora. V.J. Brøndegaard. Rosenkilde og Bagger, 1978.
Kommentarer