Energidrik - lav din egen

Når vi dyrker sport, har vi ofte en eller anden form for energidrik med. Når vi dyrker sport mellem 30 og 60 minutter, er det ikke ret væsentligt, hvor mange kulhydrater, der er i vores sportsdrik. Vi kan alligevel ikke nå at optage ret meget, mens vi er i gang.


Den seneste forskning viser, at det mere handler om at snyde hjernen til at tro, at der kommer en masse energi, så den derfor godt kan skrue op for præstationerne. Faktisk behøver du ikke at synke din sportsdrik, det er nok at tage en slurk og beholde den i munden i ca. 10 sekunder og spytte ud. Så er der givet besked til hjernen om, at der kommer ekstra energi. Faktisk behøver der at ikke være nogle kulhydrater i din sportsdrik, bare du selv er overbevist om at der er. Hvis du laver din egen sportsdrik, kan det være svært at overbevise dig selv om, at der er sukker i vandet, hvis du ikke har kommet noget i.


For at kunne optage vand skal du bruge salte. Hvis din energidrik indeholder for lidt salt, bliver du langsomt dehydreret, og hvis den indeholder for meget salt, bliver du også langsomt dehydreret. Derfor er det vigtigt, at din energidrik indeholder den samme mængde salt som dine celler. Sådan en væske kaldes for en isotonisk væske. Skal din væske være isotonisk, skal saltindholdet svare til 300 mosmol/ l, hvilket er 9,09 gram salt i en liter vand. 


Sukker indeholder ca. 380 kcal pr. 100 gram.

Brug oplysningerne til at lave en energidrik, designet specielt til dig, eller tag opskriften herunder. 


Så her er opskriften på den perfekte sportsdrik til dig, der dyrker idræt mellem 30 og 60 minutter ad gangen. Den vil med garanti styrke og forbedre dine præstationer. Det er også den sundeste, og helt sikkert den billigste. 



Download opskriften her: Sportsdrik

Oversigt over kulhydrat-forbrænding ved forskellige sportsgrene. Kulhydrat-forbrænding

Kommentarer