Hassel - den gode historie
Pollenanalyser fra arkæologiske udgravninger viser, at
hasselen havde sin største udbredelse under maglemosetiden (fyrre- og egetiden)
for ca. 5000 - 6000 f.Kr. På bopladser har man fundet hele lag af skaller, som
viser, at nødderne havde stor betydning for menneskene. Langt op i tiden har
den haft stor betydning. Under vikingetiden havde man sågar et skrifttegn
(rune) for nødder.
Ud over at spise nødden brugte man i 1700-tallet hassel som
tøndebånd og som skæfte til værktøj f.eks. økse, hammer, køller og koste.
Som mange andre planter brugte man også hassel i
sygdomsbekæmpelsen. I 1400-tallet benyttede man hassel mod bylder i munden. En
varm gren blev lagt med tang på hugormebid. I Christiern Pedersens lægebog fra
1533 kunne nøddekerner blandet med bjørnefedt og smør bruges mod håraffald. De
spistes med honning mod hoste. Nødder fra en hassellund på Hven kunne bruges
mod orm og dårlige tænder (1600-tallet).
Den yderste barkhinde blandet med alun, æggehvide og brændevin blev
brugt mod spat, hvilket er en hestesygdom, der kan føre til, at hesten bliver
halt.
Det var ikke kun velsmagende nødder, man kunne spise. Var
der hul i nøddeskallen, og var nødden sort, havde fanden selv tisset på den
(1880). En nød med to kerner betød, at man måtte få et ønske opfyldt. Finder
man i et selskab en nød ned to kerner, spillede man filippine. Man spiser hver sin kerne, og næste gang man mødes, har
den vundet, der først siger filippine
(1820).
Det var farligt at plukke nødder, for under hasselbusken levede
en særlig stor snog eller hugorm, som blev kaldt hasselormen, og den var ikke
rar at blive bidt af.
Kilde: Folk og flora. V.J. Brøndegaard. Rosenkilde og
Bagger, 1978.
Download den gode historie her: Hassel - den gode historie
Kommentarer