Nælde - den gode historie

Nælde - den gode historie

I Danmark findes der to arter. Stornælde der er matgrøn og bliver ca. 1,5 meter høj, og liden nælde der har mere friskgrønne blade, og bliver indtil 40 cm høj.
Navnets oprindelige betydning er nål, og den har været brugt som nål til syning og vævning. Derudover har den haft mange andre navne, som forglemmigej, hampenælde, hønsenælde og gåsenælde. De sidste navne fordi den har været brugt som hønsefoder.
Der har været en lang tradition for at bruge brændenælden til tøj og sækkelærred. Det ældste stykke stof lavet af nælde i Danmark er fundet i en bronzealdergrav (ca. 1000 år f.Kr.) på Fyn. Under krigen 1807-1814, var der en lægefrue, der strikkede strømper og handsker. Men de var for grove og slemme til at klø. Så succesen var begrænset.
Garnet var dog så stærkt, at det blev brugt til fiskegarn og tov. I 1917 nedsætter regeringen et nældeudvalg. Udvalget skal finde ud af, om planten kan bruges inden for tekstilindustrien. Allerede året efter mister man interessen, men udvalget slutter først sit arbejde i 1926. Det sidste par bukser lavet af nælde-lærred blev solgt af en skrædder i Vensyssel i 1920.
Nælden har op gennem tiden også været brugt i madlavningen, og som foder til bondens dyr. Nælden har været brugt både i salater og i supper, og beskrives som yderst velsmagende. I 1880 kunne man i en avis læse: vil man bevare helbredet skal man spise nældesuppe mindst en gang hvert forår. I 1600-tallet var det almindeligt at fodre køerne med brændenælder både sommer og vinter, da koen gav mere og federe mælk, og smørret blev mere velsmagende. Desuden havde man en tro på, at planten værnede mod mange sygdomme.
Nælden har været flittigt brugt i sygdomsbehandlingen. Helt fra 1300-tallet har planten været brugt mod gammel hoste, miltlidelser, hundebid, bylder, hævet underliv, løse tænder, orme i maven og mange andre lidelser. I 1875 kogte man bladene i brændevin mod nyrelidelser.

Man har også brugt roden til at farve påskeæg lysegule.



Kilde: Folk og flora. V.J. Brøndegaard. Rosenkilde og Bagger, 1978.





Download historien her: Nælde - den gode historie

Kommentarer