Lav et kilo (kg)

 I en forstad til Paris står der et over 130 år gammelt vægtlod, der helt præcis vejer 1 kilogram. Det er placeret under en glasklokke, så det er beskyttet mod støv og snavs. Loddet kaldes i daglig tale Le Grand K. Det består af 90 procent platin og 10 procent iridium.

Loddet har i alle årene været originalen for alle vægtlodder i hele verden, og været vægtloddet man brugte, når forskere har skullet afgøre den præcise vægt af alt fra fly til riskorn.

Vægtloddet er den del af det internationale SI-systemet, som tog sin begyndelse under den franske revolution. I 1793 var kilogrammet kendt under navnet grave. En grave var defineret som vægten af en kubikdecimeter destilleret vand ved 0 oC.  kilogram (et gram) blev defineret som vægten af en kubikcentimeter destilleret vand ved 0 oC.

Omkring 1796 blev vægtloddet omdøbt, og fik det navnet "kilogram".

Oprindelig blev der lavet syv udgaver. Det store problem i dag er, at de syv lodder ikke længere vejer det samme. De syv lodder er for ustabile. Godt nok er vægt-forskellen meget meget lille, men den er stor nok til at kunne måles. Derfor har man i mange år ledt efter en ny kontrolenhed, der er uforanderlig og derfor varer evigt.

Den 20. maj 2019 blev en ny metode taget i brug. Dens udgangspunkt skal findes i kvantefysikken under navnet Plancks konstant. Denne konstant angiver grænsen for, hvornår man kan forklare en hændelse med den klassiske mekanik, og hvornår man skal bruge en kvantemekanisk naturbeskrivelse. Det smarte er, at Plancks konstant er en naturkonstant, der aldrig ændrer sig. Man vil derfor aldrig opleve, at forskellige vægtlodder, der burde veje præcist det samme, ikke gør det.

 

Du skal i denne aktivitet fremstille en rummelig figur, der kan rumme præcist 1 kg vand.

Inden du går i gang, skal du lave en liste over ting, du skal bruge. Du skal også beskrive hvordan. 


Download aktiviteten her: Lav et kilo








Kommentarer